Mennesket påvirker naturen med fremmede stoffer. Økosystemer bliver hele tiden påvirket og dette sker især i Grønland. I dag er naturens omfang af kemikalier så stor at enhver levende organisme er påvirket i en større eller mindre mængde af det. Selvom Grønland besidder verdens laveste befolkningstæthed, er miljøet særdeles påvirket af mennesket. Mange af de giftstoffer, som man finder på Grønland er et resultat af industrialiseringen. De mange miljøgifte der kan spores i grønland, er lige fra radioaktive stoffer, tungmetaller og POP. 

Nederst på siden, kan du se et skema over de forskellige giftstoffer og deres giftvirkning

Tungmetaller

Der findes naturlige kilder på Grønland, som udleder tungmetaller til miljøet, men en betydelig del af tungmetallerne kommer fra minedrift. 69 % af det menneskeudledte kviksølv kommer fra kulafbrænding og minedrift.

En af de tungmetaller der skaber store problemer på Grønland er bl.a. kviksølv der har en stor virkning på dyre- og plantelivet på Grønland. Kviksølv fungerer nemlig som en nervegift, der skader pattedyr i fosterstadiet. Især hjernen såvel som nervesystemets udvikling er udsat. Også evnen til reproduktion er nedsat. Det er dog ikke kun pattedyr der lider under effekterne af kviksølv. Hvis man kigger på figuren nederst, kan man se mange af de forskellige økotoksikologiske stoffer og deres bivirkninger i økosystemet. Man kan se at fisk også bliver påvirket på den måde, at det skader deres gæller og fordøjelsessystem, mens planterne får nedsat vækst.

Biologisk halveringstid

Begrebet biologisk halveringstid er et fænomen der præger dyrelivet på Grønland i øjeblikket. Det svarer til den tid det tager halvdelen af et giftstof at blive udskilt af en organisme. Det går dog meget hurtigere end den fysiske halveringstid, som man kender fra radioaktivitet. Det skyldes, at der foregår en række kemiske processer og omdannelser inde i organismen, som nedsætter giftvirkningen og hjælper til med udskillelsen.

Det er nemlig ikke alle tungmetaller, der har en negativ virkning. Metallet Selen har en positiv effekt på omdannelserne i organismen idet det resulterer i at andre tungmetaller bliver mindre skadelige. Der findes endda nogle organismer, som er afhængige af Selen, da det indgår i deres cellers stofskifte. Det er dog stadig giftigt i store mængder.

POP'ers biologiske virkninger

De kemiske stoffer i denne gruppe har alle det til fælles, at det er svært nedbrydelig. De ophobes i fedtvævet i de levende organismer. Dette kaldes bioakkumulation, som blot betyder at der optages mere stof end der udskilles eller nedbrydes. Dette giver en opkoncentrering af stofferne på trofiske niveau. Dette kalder man biomagnifikation og kan ses på billedet til venstre. Dyrene på Grønland er pga. af kulden afhængige af et tykt fedtlag og derfor også stærkt ramt af POP’erne, da de er fedtopløselige. Samtidig er fødekæderne meget lange på Grønland og pga. biomagnifikationen er f.eks. Isbjørnen, rovfugle og sælerne meget påvirket af POP’erne.

Virkningen på disse pattedyr, kan ses tydeligt. Her ses misdannede kønsorganer, manglende reproduktionsevne eller færre unger. Det skyldes at stofferne fungerer som et forstyrrende element på dyrenes kønshormoner, som derved påvirker dyrenes evne til at formere sig og opfostre.