Vi kan i fremtiden forvente store klimaforandringer på Grønland og Nordpolen. De forventede klimaændringer er så store og økosystemet er så komplekst at det er svært at forudsige hvordan de enkelte dyr vil reagerer på opvarmningen.
Den globale opvarmning har store konsekvenser for hele Grønland, både mennesker, planter og andre dyr. Den sene efterårsis medfører at store dele af Nordpolen ikke når at fryse til gennem vinteren, som den tidligere har gjort. I 2008 var Nordvestpassagen isfri og det var muligt at sejle igennem den, for første gang. Det var ikke kun i 2008 at vi Grønland havde en isfattig vinter, men over en tiårig periode er det arktiske islag skrumpet med 8,9% i september og 2,5% i marts. Denne effekt påvirker især isbjørnen, da den er afhængig af havisen, som baser når den fanger sæler.
Isbjørnen er gennem tusinder af år evolutioneret til at kunne klare den arktiske kulde. Med et tykt fedtlag, isolerende pels og en strømlinet krop er det den perfekte arktiske jæger. Når det bliver varmere grundet global opvarmning, bliver isbjørnen nødt til at søge mere mod nord. Den bliver nødt til at forlade dens normale byttedyr og spise andre arter. Nogle af de andre arter længere nord på er hårdere ramt af de giftstoffer som bliver kastet ud i havet og isbjørnene lider biomagnifikation. Isbjørnen bliver således ramt dobbelt af den globale opvarmning. Hvis den globale opvarmning bliver ved med at ske, vil isbjørnen til sidst ikke kunne komme længere nord på og må være nødsaget til at dø af sult og varme.
Sådan vil Grønland muligvis se ud om 100 år
I dag findes der mange forskellige teorier om hvordan Grønlands fremtid bliver. Nogle forskere mener at al Grønlands is vil være væk i år 2050 og andre siger det slet ikke vil forsvinde. Hvis isen forsvinder på grund af varmen, vil der være mere plads til vegetation. I dag findes der kun meget få træer, men i takt med den globale opvarmning vil træer begynde at komme til Grønland igen. I sidste mellemistid for ca. 100.000 år siden mindede Grønland om det nordlige Sverige med store skove og et frodigt dyreliv. Forskere mener nu at vi er på vej ind i en ny mellemistid, hjulpet på vej med vores globale opvarmning. Hvis det er sandt vil vi igen få et Sverige-ligende. Dette vil ændre det arktiske økosystem og dræbe mange af de nulevende arktiske dyr. Nye fule vil immigrere til de varmere skove og nye landdyr vil ligeledes indvandre. De nye skove vil komme mennesket til gavn. Nye jagtsteder vil opstå, samt nemmere tilgang til brændsel. Der vil samtidig blive mulighed for noget af den semi-primitive befolkning uden for byerne at leve godt af de nye bærbuske der vil opstå. Skov og krat vil også mindske erosionen og påvirke vandafstrømningen i landskabet
